Du skal bruge:
– 150 g blødt smør eller margarine
– 1/2 dl sukker
– 2 æg
– 1/2 dl hvedemel
– 1 dl kartoffelmel
– 2 spsk. vaniljesukker
– 1/2 tsk. bagepulver
Fyld:
– 2 dl cremefraiche 38%
– 3 æg
– 1 dl sukker
– 250 g kirsebær, udkernede
Til formen:
– Smør eller margarine
– 1 dl finthakkede hasselnødder, kan udelades
– 1/2 dl rørsukker
Pynt:
– Flormelis
Sådan gør du:
Rør fedtstof og sukker luftigt. Tilsæt æggene. Rør de tørre ingredienser sammen, og vend dem i dejen. Smør en springform, ca. 24 cm i diameter. Bland nødder og rørsukker sammen, og drys det i formen. Fordel dejen i formen, og bag den midt i ovnen ved 200 °C i ca. 12 minutter. Pisk cremefraiche, æg og sukker sammen. Tilsæt kirsebærrene. Hæld massen op i den forbagte bund. Sænk ovntemperaturen til 175 °C, og lad kagen bage i yderligere ca. 40 minutter. Lad den afkøle i formen. Drys flormelis over inden servering.
Server gerne en klat flødeskum til kagen.